Esbjerg Kunstmuseum

Museet rummer én af landets fineste samlinger af moderne dansk kunst fra ca. 1920 til i dag. Samlingen sættes hvert år i perspektiv af skiftende særudstillinger med international samtidskunst.

Esbjerg Kunstmuseum byder desuden på unikke oplevelser i museets åbne magasiner og æstetiske laboratorium.

Museet er sammenbygget med Musikhuset Esbjerg, som er tegnet af Jan og Jørn Utzon. Udenfor museet ses den 3 meter høje Robert Jacobsen jernskulptur "Esbjerg" fra 1962. 

Åbningstider, kalender og priser ...

Arkitektur og Kunst i Energimetropol Esbjerg

Vandtårnet blev opført 1896-1897 på en gravhøj fra bronzealderen på toppen af klinten, lige ovenfor den nyanlagte havn. Da tårnet ligger på byens markante højdepunkt, Bavnehøj, ud mod havet, blev det meget hurtigt til byens vartegn. Fra toppen er der en fin udsigt over Havnen, Vadehavet, Fanø og Esbjerg.

Ved motorvejsafkørsel Esbjerg N ses "Lyshøjen" - en kolossal jordhøj med en diameter på 280 m af Eva Koch og Steen Høyer. Lyshøjen er Danmarks største kunstværk.

Den moderne Hjerting Kirke tegnet af Alan Havsteen-Mikkelsen rummer en utraditionel altervæg af kunstneren Robert Jacobsen. Den ligger højt i landskabet, på kanten af Vadehavet. Absolut et besøg værd - både hvis man interesserer sig for moderne nordisk kunst - og hvis man søger et smukt rum til eftertanke.

Spot ON oplevelser
Spot ON kalender
Spot ON booking