Pluk en havfrisk delikatesse - tag på Østerssafari i Vadehavet

 

I østerssæsonen - alle måneder hvis navn indeholder et R - kan man i Sydvestjylland plukke sine egne østers på de store banker i Vadehavet.

 

Under kyndig vejledning af stedkendte guider og naturvejledere går turen til fods ud på bankerne.

 

Vælg natur blandt genrer på kalenderboksen herover; eller skriv ØSTERS i fritekst søgningen på kalendersiden, så er det muligt at finde tid og sted for nærmeste østerssafari.

 

Vær opmærksom på at denne oplevelse er meget populær, man skal derfor forudbestille i god tid, for at være sikker på at komme med.

 

 

I østerssæsonen arrangeres mange ture ud til østersbankerne i Vadehavet.

 

Bag turene står blandt andet Vadehavscentret i Vester Vedsted ved Ribe, Fanø Turistbureau i Nordby, Naturcenter Tønnisgård på Rømø og Sort Safari i Møgeltønder.

Mens østersturene på Fanø og Rømø er kortere vandringer, tilbyder Vadehavscentret længere ture.

Disse kræver god kondition og lægger vægt på en mere helhedsorienteret oplevelse, som foruden østersplukning omfatter indgående information om Vadehavet og dets øvrige dyreliv.

 

Tilmelding sker hos den enkelte udbyder, hvor det også vil være muligt at få en aktuel status for østersvandringer med ledige pladser.

Deltagelse på de fire arrangørers ture samt indtagelse af de friskplukkede østers sker på eget ansvar!

 

  1. Vadehavscentret (tlf. 75 44 61 61)
  2. Visitfanoe (tlf. 70 26 42 00)
  3. Tønnisgaard (tlf. 74 75 52 57)
  4. Sort Safari (tlf. 73 72 64 00) - se Østersmagasin herunder

 

 

 
Copyrights | Kontakt | Sitemap |